» Profil
Profil
 

En vendelbo med gods i ...

vendelbo spedition blev grundlagt den 10. oktober 1971 af Kai Bundgaard Madsen i beskedne lokaler i Hjørring.

Arbejdet bestod primært af transporter for lokale firmaer til og fra Tyskland og Skandinavien, samt enkelte forsendelser til lande så langt væk som Vestafrika og Salomonøerne. Ud over selve transporten bestod arbejdet også i at udfærdige tolddokumenter, så alt var på plads.


Efter 2 år var der oparbejdet så megen egenkapital, at firmaet kunne flytte ud til en ny kontor- og terminalbygning på ialt 200 kvm. og iøvrigt ansætte den første medarbejder.

7 år senere, hvor firmaet var vokset til 5 ansatte, var pladsen blevet for trang og firmaet flyttede til en 500 kvm. lagerbygning med kontorer. Transportmønstret var også ændret betydeligt. Nu var det hele Europa, der var arbejdspladsen og arbejdet bestod primært af transport med skibsreservedele og andre terminstransporter såsom computere, off-shore udstyr etc.

Udviklingen i de seneste 25 år har været jævnt stigende og den 1. januar 2006 flyttede vi ind i vores helt nye kontor- og lagerbygning. Firmaet har derved fået adresse helt ud til motorvej E39 afkørsel 3 Hjørring C. Vores force har som altid være løsning af alle former for transporter og transportrelaterede opgaver i alle døgnets 24 timer, og vi kan derfor være nærværende på et hvilket som helst tidspunkt vores kunder måtte ønske!




Et lager med gods i ...

vendelbo spedition råder over flg. faciliteter:
• Truck op til 16 ton
• Emner på max. 20 meter kan omlastes fra siden, ved indvendig lagerhalsrampe
• Sluser - Liftramper direkte i lagerhal fra både små og store biler
• Oplagring af gods
... og så er der åbent 24 timer i døgnet!


 

Speditør Claes Rynkeby (til venstre) og Speditør Jesper Bundgaard, udgør

sammen med speditør og stifter Kai Bundgaard Madsen den daglige ledelse

i vendelbo spedition.